Jeg er ved at få firmabil. Har kørt på statens takster med egen bil nogle år, men nu skal det være slut.

Grunden er helt klar. Vi har behov for 2 biler. Der er ingen grund til begge er vores egne. Idag har vi 2 Passater. Den ene helt ny, den anden fra 2000. Det koster en del at have dem stående, og med de benzin/dieselpriser vi har fået – så er det også ret dyrt at have dem kørende. Sammen med afskrivningen på begge biler, så bliver det til del hver måned. Jeg lavede et hurtigt regnestykke, der fortalte mig at det var bedre at beholde den nye, sælge den gamle og få en bil på gule plader – uden moms, som jeg kan køre i på arbejdet. Situationen er sådan at jeg arbejder hjemmefra, så jeg har ikke de store problemer med transport til arbejdspladsen for at slippe for beskatningen. Jeg må ikke bruge den privat, det gør ikke noget, jeg har jo en bil ved siden af. Besparelsen er så stor, at jeg akn bruge penge på taxa hvis det skulle brænde på. Men det tror jeg nu ikke det gør.

Hvordan kommer jeg frem til den konklusion, og hvorfor er det oså en god idé for min arbejdsgiver?

Regnestykket går ud på at lægge alle omkostningerne på bilerne sammen, og trække indtægterne fra mit kørselstilskud fra. Hvis det var 2 billige biler, evt. 6 og 8 år gamle ville regnstykket være negativt – men jeg vil have en ordentlig bil. Den jeg har valgt koster ca. 500k – det er afskrivningen på den der for alvor gør ondt.

Jeg kører ca. 40.000 om året i firmaet tjeneste, privat er der ca. 10.000 derudover, min hustru kører ca. 15.000 km. Det giver ca. 25.000 km eller 50.000 km i den dyre bil per år. Afskivningen er høj på så dyr en bil der efter 3 år har kørt omkring 150.000km. Jeg regner med at kunne få ca. 250.000 for bilen, hvilket giver 250.000 i tab over 3 år. Kører jeg derimod kun 25.000 i den, regner jeg med at kunne få ca. 350.000 for bilen efter 3 år – eller ca. 33.000 mindre per år – eller ca. 3.000 mindre i omkostninger inkl. renter per måned – efter skat. Det skal jeg holde op mod merindtægten på kilometergodtgørelsen.

Jeg har regnet ud at jeg får ca. 100.000 ind i skattefrie kroner om året. Diesel og service koster med de nye priser ca. 55.000 per år. Det giver 45.000 til afskrivning og forsikring osv. Det giver et neativ på ca. 45.000 da prisen på det er ca. 90.000,-.

Resten er indlysende efter et par minutter ved regnemaskinen. Du kan sige jeg kunne nøjes med en billigere bil! Det vil jeg ikke. Jeg kan lave regnestykket igen, samme tal mod en std. Passat 1,9 som firmabil på hvide plader med beskatning og det hele. Der er min bil billigere. Det er nu engang sjovere at køre med 170 diesel heste og automatgear.

Når det nu er en god forretning for mig, er det så det samme for min arbejdsgiver?

Passat 1,9 TDI på gule plader – den fra før som hvidpladebil – bare med gule koster inkl. brændstof, forsikring, leasingydelse og service ca. 92.000,- om året uden moms. Jeg skal have 100.000kr i kørepenge – altså vinder jeg mere end han gør – men vi vinder begge 2.